August 5, 2024

Hvorfor bygherrer bør kræve omfattende dokumentation i byggeprojekter

Dokumentation af hele byggeprocessen er i stigende grad både en nødvendig standard og et lovkrav – men hvad nytter det, hvis den indsamlede data ikke giver jer en reel indsigt i alle forhold?

Som bygherre stiller I sandsynligvis allerede i dag krav om, at jeres entreprenør, rådgiver og arkitekt skal redegøre for og dokumentere faser, beslutninger, standarder og kvalitetssikring igennem hele byggeprojektet. Måske har I også en bygherrerådgiver ved jeres side til at hjælpe jer med at styre processen.

Desværre ses det alt for ofte, at den dokumentation, som fremlægges undervejs og ved projektets afslutning, risikerer at være mangelfuld, ikke er i et nemt søgbart format, eller ganske enkelt ikke giver svarene, der søges. Det er et problem, for som bygherre investerer I millioner af kroner, og det kan blive en bekostelig affære, hvis der senere opstår en tvist omkring fejl og mangler eller kvaliteten af hele byggeriet.

Dokumentation, som ikke giver jer indsigt, er med andre ord et blændværk, som giver en falsk tryghed. Det er et flueben i en procesboks – ikke et led i effektiv risikostyring.

Digital granskning giver dokumentation og indsigt

Et vigtigt skridt til at tage ejerskab og ansvar for dokumentationen er at vælge bedre løsninger. Byggeprojekt.dk har netop udviklet et helt nyt online værktøj til at gøre hele granskningsprocessen digital. Når både tegninger og dokumenter lægges ind i et virtuelt samarbejdsrum, kan alle parter annotere direkte i filerne, og systemet skaber automatisk en komplet logbog over både drøftelser og beslutninger. Slut med lange referenceark med noter til byggetegningerne og væk med forvirring omkring, hvilket sæt filer, der er det nyligst opdaterede.

Fordi det digitale granskningsværktøj samler hele granskningsprocessen ét sted, sparer det både det projekterende og udførende hold for tid og besvær, men det hjælper i høj grad også jer som bygherre, fordi alle beslutninger bliver logget og datomærket. Således er der et uomtvisteligt dokumentationsgrundlag at gå tilbage til, hvis der senere skulle opstå en uenighed om, hvorvidt en beslutning eller fremgangsmåde blev godkendt af jer eller ej.

Lav fasegodkendelse på et gennemskueligt vidensgrundlag

Som det er i dag, er der stor metodefrihed, når det kommer til granskning og dokumentation heraf. I princippet skal der ved overgang fra en byggefase til den næste ske en fasegodkendelse fra bygherrens side – men fordi dokumentationen af, at fasen er korrekt og tilfredsstillende afsluttet kan være vanskelig at overskue, så ser man ofte, at bygherren desværre ikke har et brugbart indblik at godkende ud fra. Og så kører processen videre, fordi det er for dyrt at stoppe op og forlange en ny, bedre granskning.

Det digitale granskningsværktøj fra Byggeprojekt.dk er udarbejdet til at lægge sig op ad standarderne i AB18 og SBi-Anvisning 246 ’Granskning af byggeprojekter’. Det betyder, at selv om I har fuld metodefrihed, så er det let at følge ’best practice’ og udvikle jeres egen standard med skabeloner og systemer.

I kan derfor nu bede det udførende hold om ved hver fasegodkendelse at aflevere en gransknings-dokumentation som redegør for:

På den måde vil de enkelte faser blive afsluttet med langt større dokumentation for, at projektet kører på skinner og at økonomi og tidsplan fortsat holder. Og det betyder i sidste ende også, at slutdokumentationen for hele byggeriets afslutning er veldokumenteret med indsigt i, hvem der traf hvilke beslutninger hvornår og på hvilket grundlag.

Gem data digitalt

Hvis I anvender det digitale granskningsværktøj fra Byggeprojekt.dk, kan I vælge efterfølgende at bevare et historisk arkiv på en server med online adgang, eller I kan downloade hele granskningsrapporten som en digital fil, I selv kan gemme. Uanset hvad, er rapporten et uvurderligt værktøj, når der på et senere tidspunkt skal foretages 1-års eller 5-års gennemgang eller ejendommen skal sælges videre. I behøver ikke bekymre jer om udskiftninger i organisationen eller tab af personbåret viden, fordi rapporten indeholder den komplette dokumentation for projektet og reelt indsigt i, hvad der er blevet gransket og hvordan.

Book en demo i dag!

Kunne du tænke dig at se, hvordan digital granskning fra Byggeprojekt.dk kan hjælpe i jeres situation, så book en gratis demonstration og en snak med en af vores rådgivere allerede i dag. Tal med en af vores rådgivere.