Vejen til et succesfuldt byggeprojekt.......

Hårdt udskillelsesløb blandt cloud-tjenester kan skabe bombe under dansk byggebranche

Den skærpede konkurrence i markedet for ”data i skyen” får markedsresearchfirmaet Gartner i USA til at konkludere, at 70% af aktørerne vil være forsvundet i 2018. Dermed er kimen lagt til alvorlige problemer i den danske byggebranche, hvor anvendelsen af gratis cloud-løsninger især er udbredt iblandt mindre byggeprojekter, hvor et professionelt projektweb til datahåndtering ikke er lovpligtigt.

Opbevaring af data i skyen – såkaldt cloud storage – udbydes i dag af mere end 100 aktører, som strækker sig fra virksomheder som Box og Dropbox til giganter som Google og Microsoft. Mange af dem tilbyder en gratis version til private brugere med plads til måske et par gigabyte data. Det er et marked med benhård konkurrence, konkluderede Gartner for nyligt i en rapport, som bl.a. siger:

By 2018, 70% of EFSS [enterprise file synchronization and sharing, red.] destination vendors will cease to exist, having been acquired or put out of business, and the remaining 30% will evolve to support the digital workplace or modernize corporate data infrastructures’.

Alvorlig risiko for danske byggeprojekter

Får Gartner ret i forudsigelserne, kan det få dystre konsekvenser for den betydelige andel af danske byggeprojekter, hvor man i dag anvender en af disse gratis cloud-løsninger til filhåndtering og -udveksling af tegninger, tidsplaner, kontrakter og lignende. En uventet konkurs eller omlægning af en benyttet tjeneste kan i værste fald betyde, at man mister adgang til sine data, hvilket kan koste dyrt i forsinkelser og det, der er værre.

Især mindre byggerier er i farezonen

Der er især grund til at bekymre sig om de mindre projekter i 5-10 millioner kroners klassen, fordi der her ikke er noget lovkrav om, at en projektansvarlig byggeleder anvender en professionel projektweb-løsning.

”I Danmark starter vi omkring 3.000 byggeprojekter op om året. Baseret på vores kontakt ude i markedet, vil jeg vurdere, at omkring en fjerdedel af dem i dag anvender en form for gratis løsning”, fortæller Thomas Bøgh, direktør i Byggeprojekt.dk – et af de førende projektweb på markedet herhjemme.

”Umiddelbart virker en gratis løsning måske tilstrækkelig, men den betydelige risiko, man løber, står slet ikke mål med de peanuts, man sparer”, fortsætter han.

”Når man dertil lægger, at et professionelt projektweb er gratisløsningerne teknisk overlegen på alle områder fra versionerings-styring og brugerrettigheder til backup, funktionalitet og individuel tilpasning, er der i høj grad anledning til at genoverveje ens behov og valg af løsning for fremtiden”, siger Thomas Bøgh.

Få styr på lovgivning og teknik

Han opfordrer derfor alle med ansvar for bygge- og anlægsprojekter til at gå deres set-up igennem og overveje:

  • Hvad for en løsning anvender vi i dag?
  • Hvordan er vi stillet, både juridisk, økonomisk og praktisk, i forhold til datatab?
  • Hvilke backup-metoder anvender vi – og hvor ofte?
  • Opfylder vi rent faktisk lovkravene på området?

  

I tvivl? få en vurdering af jeres nuværende system