Bygningsstyrelsen oplever, at kvaliteten af projektmaterialet ofte ikke er tilstrækkelig til at sikre et succesfuldt byggeri.
Kvalitetssikringsteamet (KS-teamet) hos Bygningsstyrelsen blev oprettet i 2016 for at undersøge rådgivernes projektmateriale i forhold til bygbarhed. Målet er at sikre en styrket gennemførelse af de enkelte projekter – i forhold til tid, økonomi og kvalitet.
Er der fejl og mangler i projektmaterialet, kan det påvirke udførelsen – byggeriet kan blive forsinket og fordyret – og efter ibrugtagning kan der være problemer med bygningernes funktion.
Undersøgelsen af projektmateriale i planlægnings- og projekteringsfaserne ser på disse områder:
Bygningsstyrelsens arbejde med kvalitetssikringen har bl.a. givet disse erfaringer:
De typiske projekteringssvigt er en liste over de hyppigst forekommende og mest problematiske typer af rådgiveres fejl. For projektmaterialet er der tale om:
1. Rådgiver leverer ikke alt, som er aftalt i kontrakten.Fx afleveres BIM-modeller ikke i ifc-format, der mangler ændringslog, risikolog, arbejdsmiljøjournal, totaløkonomi, principsnit mv.
2. Rådgiverne udfører og dokumenterer ikke egen granskning og kvalitetssikring.
Grænseflader fag imellem er ikke koordineret.
3. Bygningsmodeller lever ikke op til aftalte detaljeringsniveauer, mangler klassifikationskoder og indeholder betydelige kollisioner.
4. Der mangler sammenhæng mellem bygningsmodeller, tilbudslister og arbejdsbeskrivelser.
5. Der mangler rettidige redegørelser for installationer.
Installationer er ikke beskrevet, og der er ikke afsat den nødvendige plads i teknikrum, skakte og over nedhængte lofter.
6. Urealistiske og mangelfulde tidsplaner.
Tidsplaner viser ikke kritisk vej eller sammenhæng mellem fagdiscipliner, indreguleringer, performancetest, aflevering m.v.
7. Styrings- og indreguleringsprincipper for anlæg og lokal rumautomatik er ikke beskrevet.
Fx lysstyring, CO2 og temperaturer.
8. Arbejdsmiljøkoordinator P er ”usynlig”.
9. Produktnavne anvendes i stor stil.
10. Beskrivelser i vindertilbud om, hvordan man håndterer Processtyring og Organisation, kan ikke genkendes i byggesagen.
Se mere information om Bygningsstyrelsens arbejde med kvalitetssikring her.